Torticollis og lejringsbetinget skævt kranie

Sundhedsstyrelsen har siden 1991 anbefalet, at spædbørn skal sove på ryggen, for at forebygge vuggedød. Den rygliggende sovestilling har sammen med ingen passiv rygning og soverumstemperatur på 17-19 grader været en stor succes set i forhold til at forhindre vuggedød. En sekundært problem der er opstået i kølvandet på de nye retningslinjer er torticollis og lejringsbetinget skævt kranie.

Pjece vedr. vuggedød.

Betegnelsen torticollis er dannet af de latinske ord torquere (dreje) og collum (hals). Torticollis opstår som en følgetilstand til uhensigtsmæssigt lejringsmønster af spædbørn. Dette medfører, at hovedet drejer eller hælder mod den ene skulder, men det kan også trækkes forover eller bagover.
Tilstanden skal ikke forveksles med torticollis spasmoidic, der er en medfødt skade på centre i basalganglierne i midthjernen. I disse tilfælde vil der være flere og andre meget tydelige tegn på skade i nervesystemet.

barn-figur1I barnets første levemåneder er knoglerne bløde. Derfor påvirkes hovedfaconen af, hvordan barnets hoved hviler, når det ligger ned, og hovedformen kan ændres, så længe kraniesuturer og fontaneller ikke er lukkede. Hvis barnet altid ligger med hovedet til den samme side, er der risiko for, at det får en skæv hovedfacon, og for at halsens muskler bliver stramme i den ene side.

Lejringsbetinget skævt hoved (lejringsbetinget plagiocephalia) er karakteriseret ved et fladt baghoved i den ene side og en frembuling af panden i samme side. Ansigtet kan desuden være asymmetrisk, og øret på den modsatte side kan være forskudt bagud og nedad (se nedenstående figur 1).

Der er ikke fundet evidens for alvorlige følgetilstande ved lejringsbetinget skævt kranie, set i relation til cognitive udviklingsmæssige forstyrrelser.

I flere litteraturgennemgange har man påvist en udtalt global stigning i forekomsten af lejringsbetinget skævt hoved, efter at det er blevet anbefalet, at spædbørn skal sove på ryggen. Der er en forekomst af skævt kranie på 19,7 procent ved fire-månedersalderen .
På Hvidovre Hospital har man gennem de senere år observeret en stigning i antallet af børn, der henvises med lejringsbetinget skævt hoved. Trods en kampagne siden 2000 for at forebygge skæv hovedfacon er antallet af henvisninger ikke bragt ned.

Hvordan forbygger jeg at mit barn får skævt kranie?

  • Sørg for at barnet sover på ryggen jf. de nationale retningslinjer vedr. vuggedød og sørg samtidigt for at hovedet skiftevis drejes til hhv. højre og venstre. Marker evt. siden med en bamse, klud eller klemme. Man kan som eksempel skifte side hver gang barnet har været oppe ved moderen for at amme.
  • Lad barnet være maveliggende i de vågne timer. Som eksempel kan barnet lejres på maven af mor/far, så der stadig er stimulering og kontakt. At ligge på maven vil træne barnets rygmuskler, hvilket er yderligere forebyggende for lejringsbetinget problemer, da barnet således selv kan ændre stilling.
  • Hvis barnet får flaske så sørg for at du skiftevis holder barnet på højre/venstre arm. Det samme gælder når man bærer på barnet og når barnet skal bøvses.
  • Nedsæt brug af autostole eller skråstole. En autostol er til transport og ikke andet. Vær opmærksom på lange køreture, hvor barnet sover. Skråstole har samme problematik mht. tryk på kraniet, men vil samtidig ligeledes hæmme barnets motoriske udvikling.

Hvad gør jeg hvis mit barn får skævt kranie?

Det er vigtigt at være opmærksom på at et skævt kranie helt eller delvist kan rettes inden for barnets første leveår.

Følgende tiltag kan iværksættes:

  • Når barnet sover drejes ansigtet væk fra den flade side.
  • Stimuler barnet til at kigge væk fra favoritsiden ved f.eks. af familien opholder sig på mest den ene side, således velkendte lyde og lugte kommer derfra. Sørg for at legetøj og lysindfaldet kommer fra denne side. Hæg evt. en uro på denne side, således barnet kontinuerligt stimuleres til hoveddrejning i den “rigtige” retning.
  • I de vågne timer kan barnet lejres på maven og gerne samtidig interaktion fra forældre, således denne position bliver associeret med noget positivt. Samtidigt vil styrken i barnet rygmuskler blive forøget, hvilket yderligere forebygger lejringsbetingede problmer. Alternativt kan lejres på siden, evt. støttet med en pude i ryggen.
  • Når barnet bæres på er det ligeledes vigtigt at huske på at den flade side ikke skal udsættes for tryk over længere tid.

De nationale retningslinjer og faglige vejledninger for lejringsbetinget skævt kranie kan downloades nedenstående.

Undgå skævt hoved – Region midt og Region hovedstaden. Den fotografiske fremstilling variere lidt mellem de to versioner, men budskabet er ens.
Plakat undgå skævt hoved.

 

Når barnet foretrækker at ligge med hovedet drejet til højre side.

Pjece undgå skævt hoved – højre.
Plakat undgå skævt hoved – højre.

 

Når barnet foretrækker at ligge med hovedet drejet til venstre side.

Pjece undgå skævt hoved – venstre.
Plakat undgå skævt hoved – venstre.