Kæbeledssmerter er ofte forbundet med store begrænsninger i hverdagen og vil typisk over tid medføre at smerterne også forplanter sig andre steder såsom nakke, hovedpine, skulder- og brystregionen.
Uden behandling af de underliggende faktorer kan kæbeledssmerter blive “kroniske” og medføre betydelige begrænsninger i såvel arbejds- og fritidslivet.
Som alle andre smerteformer kan kæbeledssmerter opstå grundet mange forskellige interaktioner i livet. Typisk inddeler vi disse i biomekaniske, psykologiske og kontekstuelle (sociale faktorer).
Alle personer har formenligt oplevet at have “fysiske smerter” eller markant ændre smertetærskel efter at have været til en begravelse eller anden psykologisk emotionel udløsende begivenhed.
Dette er konsekvensen af, at vores emotionelle centre i hjernen indvirker på vores “perception” af kroppens signaler og dermed påvirker vores “smertesystem”.
Kærlighed og sorg er to modsatrettede processer, der hurtigt kan ændre vores tilstand i kroppen og dermed vores “smertefølsomhed”.
De kontekstuelle faktorer kan ligeledes indvirke positivt eller negativt på vores nervesystem, hvilket vi kender fra situationer, hvor vi føler os sikre eller usikre.
Står vi på kanten af en skrænt og er bange for at falde ned eller er vi fanget i en skummel baggyde i en bydel med meget vold, så vil det helt naturligt påvirke vores opfattelse af situationen og dermed smertesystemet.
Indenfor det biomekanisme felt kan lændesmerter kan være forsaget af flere ting og vil typisk kunne inddeles i to overordnede grupper:
- Vævsskade med overbelastning eller overrivning (traume).
- Refererede smerter.
Vævsskader er smertetilstande, hvor der er en direkte udløsende vævspåvirkning i albuen og dermed en aktiv proces der ”irriterer” nervesystemet.
Refererede smerter er faktorer der relaterer sig til nervesystemet og dermed vil der typisk ikke være en aktiv skade i vævet, hvor smerterne opleves, men i stedet i det område hvor nerven udspringer fra.
En anden vigtigt smertekilde kan være gigtlidelser, der vil præsentere med karakteristisk smerteprofil med varme, rødme, hævelse, funktionsbegrænsninger og naturligvis smerter.
Ofte er beskrivelsen at der er påfaldende morgenstivhed og smerter der tager længere end 30 min om at bedres og at gigtmedicin lindrer smerterne. I nogle tilfælde er der ligeledes historik med gigtlidelser i familien.
Den specifikke udredning og diagnosticering af gigten varetages af en speciallæge i reumatologi, men selve behandlingen af bevægeapparatsgenerne foretages af fysioterapeut.
Du kan læse mere om smertesystemet her.
Du kan også læse mere om kæbeledssmerter her.
Vævsskade og smerter forsaget af direkte udløsende faktorer
De hyppigste årsager til smerter i kæben er:
- Traumatiske skader.
- Overbelastning.
Traumatisk udløste skader er forsaget af at man har påført for stor kraft til kroppen og typisk med for stor hastighed.
Alt væv i kroppen har en grænse for hvor meget styrke det kan modsvare og belastet vævet med større kræfter vil vævet blive rykket i stykker, hvilket medfører en umiddelbar smerte, hævelse, blødning og i nogle tilfælde rødme.
Denne proces kaldes inflammation og er kroppens måde at iværksætte oprydnings- og genopbygningsarbejdet – altså en helt naturlig og vigtig proces.
Vi kender alle til disse hændelse ved f.eks. en person der lander forkert efter et hovedstød og vrider rundt på anklen, hvorved der udløses en kraft der enten brækker ankelknoglen eller rykker et ledbånd over.
Overbelastningsskaderne er helt overordnet forsaget af “too much -too soon – for too long” og med for lidt tid til restitution.
Derfor vil der være en liste med forskellige diagnoser der beskriver disse vævsreaktioner, men det er vigtigt at understrege at der i mange tilfælde er flere andre problemstillinger i bevægeapparatet der kan prædisponere til disse overbelastningsskader.
Derfor er det vigtigt at behandleren samtidig med at behandle vævet finder årsagen til problemet, hvilket typisk kan være “eksterne faktorer” såsom ergonomi/teknik eller korrekt dosering af belastningen/træningen.
I andre tilfælde er det “interne faktorer” der bevirker uhensigtmæssige kompensationsmønstre og dermed øget belastning til vævet.
En specialist i muskuloskeletal fysioterapi er uddannet i specifik udredning af disse faktorer og kan derfor målrette behandlingen til såvel de symptomgivende og udløsende faktorer.
Traumatisk udløst kæbeledssmerter
Ved en traumatiske hændelser er der typisk en tydelig og præcis beskrivelse af den udløsende hændelse og en identificerbar vævsskade.
Når væv bliver skadet vil der opstå lokal inflammation (betændelse), der har til formål at iværksætte en oprydningsproces af det skadede væv, hvilket ultimativt bevirker opheling af vævet.
Det er typisk inflammationen der bevirker den vedvarende smerte i timerne/dagene efter traumet, der ofte kan føles murrende og trykkende i området. Inflammationen er set udfra et patientperspektiv som udgangspunkt uhensigtsmæssigt, da den ofte medfører ubehag og sensibilisering af nervesystemet.
Set udfra et smertevidenskabeligt udgangspunkt, så medfører inflammationen, at personen ændrer adfærd og holder vævet i ro, hvilket bevirker at kroppen har bedre mulighed for opheling. Dog skal her nævnes at man efter den initialle periode, gradvist bør bevæge leddet for at skabe bedre cirkulation, stimulere nervesystemet og dermed undgå yderligere sensibilisering af nervesystemet. Graden af bevægelse i denne fase afhænger af tilstanden af vævet og bør derfor progressivt udvikle sig gennem perioden.
Læs mere om smerter her – Forstå dine smerter!
Non-traumatisk udløst kæbeledssmerter
Kæbeledssmerter opstået uden et erkendt traume er langt mere komplekse og der er endnu ikke fuld klarhed over hvorfor nogle personer udvikler smerte. Indenfor de seneste par år har international samarbejde mellem forskergrupper klarlagt mange forskellige forhold, der prædisponerer til TMD. Ovenstående grafik beskriver mange af de forhold der er betydende for udviklingen af TMD.
På baggrund af forskning indenfor smertevidenskab har man identificeret biomarkører og patientprofiler, der går igen på tværs af forskellige patientpopulationer. Dette er også årsagen til at man ikke længere klassificerer patienter efter strukturspecifikke klassifikationsmodeller med et ensidigt fokus på at identificere en struktur man så efterfølgende vil målrette behandlingen i mod.
F.eks målrettet og ensidigt fokus på korrektion af sammenbiddet (occlusale faktorer) uden at vurdere andre konkurrerende sygdomme eller smertesyndromer.
Den moderne smertevidenskab søger at identificere de mekanismer der driver/vedligeholder smerterne ved specifikke undersøgelser og test af responsiviteten af nervesystemet. I klinikken er det dog ofte vanskeligt at gennemføre disse genetiske og neurofysiologiske test, da hovedparten af de apparaturer man benytter er meget dyre eller meget tidskrævende at anvende.
Dog er det forsat muligt at udføre en god præcis klinisk vurdering baseret på et grundigt interview og undersøgelse baseret på anerkendt viden indenfor det muskuloskeletale arbejdsfelt. Dette stiller store krav til behandlerens viden omkring TMD og andre smertesyndromer. Typisk vil en godkendt specialist i muskuloskeletal fysioterapi arbejde ud fra en anerkendt model med det formål at etablere en patientprofil, hvor der dannes overblik over hvilke biomekaniske, psykologiske og kontekstuelle faktorer der vedligeholder tilstanden. Hertil hvilke vævsstrukturer der antages at forsage smerten. Dette sammenholdes med test og undersøgelser af tilstanden af nervesystemet, der så samlet kan bibringe en vurdering af relevant(e) behandlingstiltag og et bud på en mulig prognose.
Diagnosticering af kæbeledssmerter
Kæbeledssmerter kan derfor, udover at blive kategoriseret efter hændelse, blive underinddelt efter mønstergenkendelse i forhold til de symptomer patienterne præsenterer med.
De overordnede 3 kategorier er:
- Bruxisme (tænder skærren) og clenching (tandpres).
- Arthralgia (ledsmerter fra kæbelddet).
- Myalgia (muskelsmerter)
Denne gruppering kan igen subgrupperes yderligere med forskellige diagnosegrupper og smertesyndromer. Man vil for bruxisme typisk skelne mellem natlig og dag bruxisme, da forskningen viser at de udløsende og vedligeholdende mekanismer er forkellige. I dette sammenhæng er det ligeledes erfaringen at “clenching” bør adskilles fra bruxime, da de bagvedliggende mekanismer er forskellige.
Arthralgia er overordnet et udtryk for smerter fra kæbeleddet (tempora-mandibulærleddet -TMJ) og her subgrupperes patienterne typisk efter om der er en forskydning af discus skiven. Man subgrupperer patientgrupperne efter om discusskiven ved bevægelse autokorrigerer eller om den begrænser bevægeligheden i at åbne munden.
Ultimativt kan man på grund af alder, genetik og tidligere traumer opleve svær degeneration (atrose), hvilket som udgangspunkt ikke er smertefuldt, men blot begrænsende for kæbens bevægelighed (helt på samme måde som degeneration i andre af kroppens led). Svær artrose der bevirker næsten total begrænsning af kæbeleddet er en meget sjælden tilstand!
Myalgia er en smertetilstand i enten kæbemusklerne, ansigtets eller nakkens muskler og kan præsentere sig på forkellig vis. Ofte ser man at smertefulde muskler i kæbens muskler begrænser bevægeligheden af kæbeleddet og har et velkendt mønster med smertelindring ved bevægelse afløst af smerteforværring.
Meddelte smerter* opleves ofte i nakke-kæbe og ansigtsregionen og der er et kontinuerligt samspil mellem disse regioner, hvilket stiller krav til behandlerens viden omkring neurofysiologiske og anatomiske forbindelser i denne region.
*Smerter der har sin oprindelse fra en andet sted end der hvor smerterne opleves – f.eks. smerter i venstre arm i forbindelse med hjertekrampe
Hvad er symptomerne på kæbeledssmerter?
De 3 hyppigste symptomer er
- Smerter i kæbemusklerne – tyggemusklerne (masticationsmusklerne).
- Nedsat gabeevne
- Kliklyde ved åbning af munden eller ved tyggebevægelse.
Ofte forekommer alle symptomerne samtidigt og er associeret med hovedpine, svimmelhed, kvalme, øresymptomer (tinnitus, pressende fornemmelse i øret, smerter i øret, høretab). Der kan ligeledes være smertefuld bevægelse af nakken. I nogle tilfælde vil TMD også være associeret med “følsomme tandhalse”, hyper-irritabilitet af slimhinder i ansigtet eller smerter i munden og tungen.
Dog er det vigtigt at behandleren i sin undersøgelse screener for mistanke om gigtformer såsom ledegigt eller mb. Sjøgren. Dertil kan der være medicinbivirkninger ved f.eks. Ritalin, Dopamin, anabolske steroider m.fl. der kan indvirke på TMD. Hjerteinsufficeins eller blodprop i hjertet kan også præsentere sig som smerter i kæbe og halsregionen. Visse kræftformer har også relation til kæbe- og halsområdet og bør altid være en del af screeningen ved en undersøgelse af kæbe-nakke-hals.
Smerterne har den evne at de kan sprede sig til andre nærtliggende områder og kan derfor præsentere sig i næsten hele hovedet, nakken og halsen. Ofte beskrives smerter med udstråling til området omkring øret, tindingen eller i direkte ind i kindtænderne på enten over- eller undermund (se illustration ovenstående med smerteudbredning fra masticationsmusklerne).
Kliklyde fra kæbeleddet er ofte forsaget af dyskoordinering mellem masticationsmusklerne og musklerne foran kæbeleddet, hvilket bevirker at synkroniseringen af kæbeleddets (og discusskiven) kompromitteres. I svære tilfælde vil der ske aflåsning af bevægelse og betydelig reduktion af gabeevnen, hvilket hæmmer dagligdagsfunktioner som at tygge, tale og ansigtsmimik.
Kliklyde fra kæbeleddet er ikke farlige og kan forekomme uden smerter eller begrænsning af kæbeledsfunktionen og i ses i den raske population. Man har ved sammenligning af forskningsresultater på tværs af kulturer og verdensdele (genetisk variation) fundet at der er stor forskel i betydningen af kliklyde og oplevelsen af om man har smerter. Sagt på en anden måde, så oplever man f.eks. i de asiatiske egne at mange skærrer tænder og har kliklyde fra kæben, men uden at det fremprovokerer smerter.
Hvilke behandlingsmuligheder er der?
Behandlingen afhænger altid af hvilke faktorer der er dominerende, hvilket betyder at den indledende undersøgelse er afgørende for om man får den korrekte behandling(er).
Alle mennesker er unikke og derfor er alle patienters smerteoplevelse også unik. Dog er der som ovenfornævnt fællestræk for nogle patienter, hvilket gør at man kan inddele og prioritere behandlingstiltagene.
I afsnittet omkring behandling – Behandling kan du læse omkring mine behandlingsstrategier.
Få hjælpe af specialisterne.
Vi mestrer alle former for behandling og kan tilbyde dig et skræddersyet behandlings- og genoptræningstilbud.
Kontakt klinikken og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine smerter.
kontakt@smerteogsport.dk
