Hvad er AcuNova?
AcuNova (oprindelig Akupunktur 2000) blev introduceret i år 2000 (deraf navnet) af akupunktør John Boel, og blev opdaget nærmest ved en tilfældighed. Navnet er blevet ændret til AcuNova, som frit oversat betyder ny akupunktur, da man ikke ønsker, at det bliver forvekslet med traditionel kinesisk akupunktur (TCM).
Systemet er ligeså genialt og effektivt som det er enkelt. I modsætning til klassisk kinesisk akupunktur, som virker via akupunkturpunkter, der ligger langs de 12 såkaldte meridianer (energibaner) vi har i kroppen, så virker AcuNova via små reflexpunkter lokaliseret omkring alle kroppens led. Disse reflexpunkter har direkte forbindelse til centre i midthjernen (og andre centre) der har noget med reguleringen af vores autonome nervesystem og derfor smertetilstande i kroppen.
Hvordan foregår en acunova behandling?
Efter en indledende samtale med afklaring af problemets omfang og hvilke systemer der er involveret så vil man testbehandle med de led (reflexpunkter) som antages at have primær relations til skaden.
Der indsættes små tynde nåle i relevante led. Herved er der en umiddelbar kortvarig smerte relateret til selve indstikket (1-2 sek), hvorefter at patienten typisk vil angive en lettelse af symptomer og bedring af funktion af pågældende kropsdel.
Ofte skal der 3-5 behandlinger til indenfor 10-21 dage for fuld symptomfrihed og permanent lindrer af problemet.