• Link to Facebook
  • Link to Instagram
  • Link to LinkedIn
  • Link to Youtube
2195 7888
Aalborg smerte- og sportsklinik
  • Info
  • Behandlerne
  • Anbefalinger
  • Specialiseret fysioterapi
    • Aalborg Modellen
    • Løbeklinik
    • Genoptræningsplan (GOP)
    • Hjernerystelseklinik
    • Hovedpineklinik
    • Idrætsklinik
    • Kæbeledsklinik
    • Smerteklinik
    • Specialtilrettet indlægssåler
    • Sportsmassage
    • Fysiologisk testning (laktat test)
    • Behandlingskoncepter
  • Direkte adgang !
  • Din skade
  • Viden om !
  • Erhverv
    • Arbejdsmiljø og ergonomi
    • Firmaaftale
    • Klubaftale
    • Samarbejdspartnere
  • Kontakt
  • Online bestilling
  • Click to open the search input field Click to open the search input field Søg
  • Menu Menu

TENS – brugerguide

Smerter og skader i bevægeapparatet

TENS brugerguide

 

Nedenstående er en erfarings og vidensbaseret brugerguide til patienter ved Aalborg Smerte- og Sportsklinik.

Kontakt altid klinikken forud for iværksættelse af behandling!

 

Aalborg Smerte- og Sportsklinik benytter kun de bedste produkter på markedet.

 

 

FORUDINDSTILLEDE PROGRAMMER

Program: Stimuleringsform: Frekvens: Impulsbredde:
P1 Højfrekvent TENS (Gate Control) 80 Hz 180 µs
P2 Lavfrekvent TENS i impulstog 2 Hz 180 µs
P3 Impulsbreddemoduleret højfrekvent stimulering 80 Hz 70-180 µs
P4 Højfrekvent til følsomme hudområder 80 Hz 60 µs
P5 Blandet frekvensstimulering (HAN-stimulering) 2 Hz/80 Hz 180 µs
P6 Specialbehandling akupunkturpunkter 10 Hz 180 µs
P7 Højfrekvent Flow TENS 80 Hz 70-180 µs
P8 Lavfrekvent endorfin produktions stimulering 5 Hz 180 µs
P9 Højfrekvent TENS (Gate Control) 100 Hz 180 µs
P10 NMES muskelstimulering 50 Hz, 0 i pause 250 µs

 

Placering af elektroder

  1. I det smertefulde område (obs ikke på beskadiget hud/væv).
  2. I område for meddelt smerte (meddelt smerte er den smerte som er forsaget af det primære beskadigede/smertefulde område. F.eks. ser man ofte ischias smerter ved rygproblematikker. Her vil ryggen være det primære udløsende smerteområde og smerterne i benet være den meddelte smerte).
  3. I samme udbdredning som nervebanen – se mere her: https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2019/09/Nervebaner.png
  4. Tæt på rygsøjlen i samme niveau som nervebanen.
  5. Tæt på rygsøjlen i samme niveau som nervebanen, men på modsatte side.
  6. På modsatte side af kroppen i samme område som smertekilden.

 

Ved placering af elektroderne skal der minimum være 3 cm mellem hver elektrode for at undgå at strømmen kun  ledes i overfladen af huden, hvilket vil opleves som  kraftig prikkende/jagende – men ufarligt.

Der kan maksimalt være 30 cm mellem elektroderne, da apparatet ikke vil kunne genere nok spænding til at bevirke ledning mellem elektroderne og dermed effekt.

Nedenstående viser hvordan strømmen fra elektroderne indvirker på hudens nerver.

 

 

 

 

Valg af frekvens

Højfrekvent TENS inddeles typisk ved 50-120 Hz og lavfrekvent TENS ved alle Hz derunder. Nogle programmer benytter skiftende frekvenser og betegnes “mixed”.

Lavfrekvent TENS har såvel en lokal effekt og en generelt effekt på hele kroppen, da stimulering af muskelkontraktion aktiverer centre i hjernen der smertelindrer kroppen.

Højfrekvent TENS virker primært på specifikke nervebaner i rygmarven og derfor mere lokalt. Dog er der også påvirkning af centre i hjernen, der indvirker på hele kroppen.

 

Behandlingsprogram

Man vælger typisk behandlingsprogram ud fra frekvens og hvilket problem man vil behandle.

Dernæst vil man overveje pulsbredden, hvilket vil sige hvor lang tid (sekunder) vil apparatet levere den ønskede bølgelænge og strømstyrke (intensitet).

Pulsbredden er angivet i μ (millesekunder).

 

Behandlingstid

Behandlingstiden for lavfrekvent TENS er typisk 20-30 min, da man ofte vil opleve en træthedsfornemmelse i muskulaturen ved for lang stimuleringstid.

For højfrekvent TENS vil man typisk have en stimuleringstid på 30-40 min.

Man kan fint stimuler med TENS flere gange om dagen, dog bør man skifte placering af elektroderne jf. ovenstående guide for placering.

 

Ved akutte smerter vil man typisk opleve en hurtig indtræden af smertelindring – dvs. timer, hvor imod man vil kroniske langevarige smerter ofte skal stimulere med TENS over flere dage før man oplever en smertelindring. Erfaringsmæssigt ser vi at patienter efter 2-4 ugers anvendelse af TENS oplever en vedvarende nedgang af smerterne.

Behandlingsintensitet

Ved lavfrekvent TENS vil man søge en strømstyrke der bevirker en let sammentrækning af musklen i området.

Ved højfrekvent TENS vil man søge en strømstyrke der bevirker en kraftig kildrende fornemmelse i huden.

Typisk vil man opleve en adaptation af nervesystemet efter ca. 10 min, hvilket bevirker  at man skal skrue op for intensiteten for at opnå maksimal effekt.

 

Praktiske tips

  • Elektroderne klæber bedst hvis man fugter med vand på klæbesiden og vil herved også have en større ledningsevne.
  • Lad gerne elektroderne sidde på huden efter stimulering, da man herved lettere kan skifte mellem forskellige placeringer. Ved gentagene af- og påtagning af elektroder vil man slide mere på klæbeevnen.
  • Hav gerne flere sæt elektroder påført kroppen, således man kan skifte placering for anvendelse af TENS uden at skulle flytte elektroderne.
  • Højfrekvent stimulering er mest fordelagtig mens man udfører andre aktiviteter, men lavfrekvent kan benyttes mens man hviler.
  • Påføre sportstape på kroppen for at holde ledningerne på plads.
  • Påføre sportstape for at fastholde elektroderne, men kun hvis elektroderne fortsat selv kan klæbem da men ellers vil opleve at strømmen frisættes i tapen og hudens overflade.
  • Rengør huden før brug, da snavs og fedt/tagl vil forøge modstanden i huden og dermed nedsat ledningsevne.
  • Behåret hud kan med fordel barberes for at forøge ledningsevnen.

 

Neuropatiske smerter:

  • Go slow!
  • Lavfrekvent TENS på modsatte side af smerteområde. Måske opstarte med lavere intensitet dvs. lige før muskelsammentrækning.
  • Højfrevent TENS i område for nervebane, men ovenfor (tættere på rygsøjlen) end smerteområde.
  • Højfrevent TENS i området udenfor smertefulde område (optegne smertefulde område med tusch). I nogle tilfælde vil man opleve at området for primærsmerte reduceres, hvilket er et godt tegn.

Nocioceptive smerter (bevægeapparat):

  • HF TENS i smerteområdet.
  • LF TENS i smerteområdet.
  • Mixed TENS i smerteområdet.
  • Alternative områder
    • I nervens forløb før eller efter smertefulde område.

 

Kontraindikationer

  • Pacemaker.
  • ICD (pacemaker).
  • Elektrodeplacering på forsiden af halsen.
  • Elektrodeplacering over maven ved gravide.
  • Ved personer der ikke kan kommunikere.
  • Ved ustabile frakturer.

 

Særlige overvejelser – relative kontraindikationer

  • Ved psykiatriske lidelser.
  • Offer for tortur.
  • Nedsat følesans i huden.
  • Direkte på sår eller ødelagt hud.
  • Elektriske apparater og pumper i kroppen.

 

Bivirkninger (ufarlige)

  • Rødme af huden (ændre på placering af elektroder, program eller stimuleringstid).
  • Allergisk reaktion (ændre på placering af elektroder, program eller stimuleringstid).
  • Forøget smerte (ændre på placering af elektroder, program eller stimuleringstid).
  • Hæmatom (ændre på placering af elektroder, program eller stimuleringstid).
  • Kløe (ændre på placering af elektroder, program eller stimuleringstid).

 

Læs mere her om Cerfar TENS/NMES som er en af de hyppigst solgte kvalitetsapparater.

Læs mere her om teorien bag behandling med TENS.

Læs mere her omkring smerteklinikken ved Aalborg Smerte- og sportsklinik.

https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2022/01/sort-transperant-300-300-1-300x300.png 0 0 admin https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2022/01/sort-transperant-300-300-1-300x300.png admin2019-09-04 09:15:432020-12-15 19:01:46TENS – brugerguide

Cefar TENS/NMES

Smerter og skader i bevægeapparatet

Cefar TENS/NMES datablad

CEFAR TENS er en 2–kanals stimulator der kan anvendes ved smertelindrende behandling (TENS) og muskelstimulering (NMES/EMS)

 

 

Cefar TENS 2-kanaler arbejder uafhængigt af og kan betjenes hver for sig. Brugere kan vælge enten det samme program i begge kanaler eller 2 forskellige programmer som kan anvendes samtidigt. Det giver mulighed for at behandle forskellige dele af kroppen eller kombinere TENS med NMES, muskelstimulering.

CEFAR TENS har 10 forudindstillede programmer + 5 program som er programmerbare, hvor der er muligt at lave og lagre personlige programmer efter individuelle behov.

Cefar TENS har indbygget Lithium-polymer batteri til direkte genopladning fra lysnettet. Hurtig og total opladning på under 90 min med en batteritid på 6 til 10 timers behandling afhængigt af de parametre der benyttes.

 

ØVRIGE FUNKTIONER

Overensstemmelse: Registrerer hvor lang tid apparatet har været brugt (kan nulstilles), samt dets totale anvendelses tid.

Smerteregistrering: Muligt at registrere patientens smerte før og efter behandling på en numerisk skala (1-10).

Låsefunktion: Kan låse programmet for at sikre at patienten kun benytter det relevante program. Drejlig bælteclips således at stikket til ledningen er forneden eller foroven afhængigt af hvilken del af kroppen der skal stimuleres.

Akupunkturtilstand: Den elektriske akupunkturindstilling skal kun vælges i forbindelse med behandling på klinik.

Apparat leveres med: 2 stk. kabler, oplader kabel, hals strop, bælte klemme, opbevaringstaske, brugervejledning.

BEMÆRK ELEKTRODER SKAL BESTILLES SEPARAT, INDGÅR IKKE VED BESTILLING AF CEFAR TENS.

 

FORUDINDSTILLEDE PROGRAMMER

Program: Stimuleringsform: Frekvens: Impulsbredde:
P1 Højfrekvent TENS (Gate Control) 80 Hz 180 µs
P2 Lavfrekvent TENS i impulstog 2 Hz 180 µs
P3 Impulsbreddemoduleret højfrekvent stimulering 80 Hz 70-180 µs
P4 Højfrekvent til følsomme hudområder 80 Hz 60 µs
P5 Blandet frekvensstimulering (HAN-stimulering) 2 Hz/80 Hz 180 µs
P6 Specialbehandling akupunkturpunkter 10 Hz 180 µs
P7 Højfrekvent Flow TENS 80 Hz 70-180 µs
P8 Lavfrekvent endorfin produktions stimulering 5 Hz 180 µs
P9 Højfrekvent TENS (Gate Control) 100 Hz 180 µs
P10 NMES muskelstimulering 50 Hz, 0 i pause 250 µs

 

SPECIFIKATIONER:

Model: Cefar TENS/NMES

Alle elektriske specifikationer er oplyst ved en impedans på 1500 ohm pr. kanal for 60mA (1000 ohm for 99,5 mA)

Udgange: To uafhængige og individuelt justerbare kanaler der er elektrisk isoleret fra hinanden.

Impulsform: Konstante asymmetriske firkantstrømimpulser med impulskompensering for TENS-programmer til eliminering af alle jævnstrømskomponenter for at forhindre residualpolarisering på hudniveau. Symmetrisk for P10 NMES-program.

Maximal impulsintensitet: 99.50 mA i konstant strøm-stilstand eller 99 V i konstant spændings-stilstand til neurostimulering. 30 mA til elektroakupunktur.

Impulsintensitetsspring: Manual justering af stimuleringsstyrke fra 0 – 99 mA i minimumspring på 0,5 mA for konstant strøm-tilstand. 0 – 99 V i 1 V spring for konstant spændings-tilstand for elektrostimulering (5 V for første trin). 0,1 mA – 30 mA trin 0,1 mA for elektroakupunktur.

Impulsbredde: 60-400 µs

Frekvens: 1-120 Hz

Maksimal elektrisk ladning pr. impuls: 80 mikrocoulomb (2×40µs kompenseret).

 

 

 

TEKNISKE DATA – CEFAR TENS

MDD Klasse 11a
IP klasse IP22
Gældende del Type BF
Strømforsyning Lithium-polymer (Li-Po) genopladeligt batteri (3,7 V 1500 mAh)
Størrelse (B x H x D) 132x60x24 mm
Vægt 156 gram

 

Læs mere her:

https://www.djo.dk/produkter/tens-smertelindring-muskelstimulering/cefar-tens

 

 

Kontakt klinikken for en god pris 🙂

kontakt@smerteogsport.dk

 

 

https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2022/01/sort-transperant-300-300-1-300x300.png 0 0 admin https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2022/01/sort-transperant-300-300-1-300x300.png admin2019-09-04 08:30:122020-12-12 14:30:29Cefar TENS/NMES

TENS (Transcutan Elektrisk NerveStimulering)

Smerter og skader i bevægeapparatet

TENS (Transcutan Elektrisk NerveStimulering)

 

TENS er en forkortelse for transcutan elektrisk nervestimulering, hvor man stimulerer nerver i huden. De elektriske nervesignaler virker smertelindrende, idet de blokerer for “smerte-impulsernes” vej til hjernen og samtidig stimulerer hjernen til at frigive smertelindrende stoffer.

TENS inddeler man typisk i enten højfrekvens eller lavfrekvens, da effektmekanismerne er lidt forskellige.

Ved begge former for TENS benytter man kun en lav spænding, hvilket vil sige en oplevelse af en kraftig kildrende fornemmelse i kroppen.

 

Smerte er kroppens advarselssignal

 

Smerte er kroppens advarselssignal ved pludselig sygdom eller skade. Ved langvarig smertetilstand opfylder smerten ikke længere nogen funktion, men kan trods dette være så intens at den forhindrer et normalt liv.

Ved akut skade eller sygdom kan smerten ofte lindres vha. tabletter. Ved langvarig smerte har tabletter ofte dårligere effekt – og en række uønskede bivirkninger.

TENS er et alternativ til tabletter, som i de ca. 50 år det har været brugt ikke vist nogen bivirkninger.

TENS er frem for alt effektiv ved smerter i leder, skelet, muskler, hud, viscerale (organer) eller i nervesystemet, dvs. både nociceptive og neurogene (nervesmerter).

Behandling med TENS har også vist sig give smertelindring og forbedret sårheling ved nedsat perifer cirkulation samt er effektive ved behandling af kvalme.

Det kan måske være nok med TENS som eneste behandling men kan også vare et komplement til anden farmakologisk og/eller fysisk behandling.

 

 

Hvordan virker TENS?

TENS virker ved at man sender en elektrisk strøm gennem huden for at stimulere de nervetråde der er i huden, hvilket frembringer et aktionspotentiale i nerven (signalstrøm). Dette aktionspotentiale løber hele vejen til rygmarven (og hjernen) hvorved at der frisættes transmitterstoffer (signalstoffer), der hæmmer der “smerteførende” nerver.

Når kroppen bliver udsat for et farefuldt stimuli som kan være potentielt skadeligt for kroppen eller en aktuel vævsskade vil de “smerteførende” (nocioceptive) nervebaner blive aktiveret hvilket via analyse og fortolkning i hjernen vil iværksætte en kaskade af responser i kroppen. Vi kender dette ved at man let kan opleve kvalme eller koldsved hvis man skærer sig i fingeren, hvilket er responsen fra det autonome nervesystem. Er det rigtigt slemt kan man opleve en influenza lignende respons i efterperioden (timer). Fra hjernen iværksættes også en “passe på strategi”, således at man ikke slå fingeren ind i noget og re-aktiverer såret – dette vil man kalde en haltestrategi. Rent bevidst (og ubevidst) vil man i efterperiode ligeledes være mere opmærksom ved bruge af knive, altså en læringsstrategi.

Alt dette er naturlige responser ved akutte smerter, men ved længerevarende og kroniske smerter er det uhensigtsmæssigt og hæmmende for ens funktion.

Netop her kan TENS være en hjælp, da TENS vil hæmme disse funktioner.

 

 

 

Fordele ved TENS

  • Virker ikke sløvende.
  • Du kan selv aktivere TENS.
  • Du kan bruge TENS flere gange om dagen.
  • Du kan bevæge dig frit rundt under TENS stimulering.
  • Du kan selv styre intensiteten af TENS-behandlingen.
  • TENS kan bruges sammen med farmakologi.

 

Bivirkninger

Der er ingen umiddelbare bivirkninger ved TENS, dog frarådes TENS ved pacemaker, hjerteledningsproblemer, aktu feber, infektion eller epilepsi.

 

 

Aalborg Smerte- og Sportsklinik har indgået et samarbejde med de bedste på markedet – Cefar – der er ejet af DJO.

Vælg kvalitetsapparatur for en sikker og god stimulering

Læs mere her: https://smerteogsport.dk/cefar-tens-nmes

 

 

TENS er det bivirkningsfrie alternativ til tabletter ved akut eller længerevarende smerte

https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2022/01/sort-transperant-300-300-1-300x300.png 0 0 admin https://smerteogsport.dk/wp-content/uploads/2022/01/sort-transperant-300-300-1-300x300.png admin2019-09-04 08:02:322020-12-15 19:01:47TENS (Transcutan Elektrisk NerveStimulering)

Sider

  • Aalborg Løbeklinik
  • Aalborg Modellen
  • Aalborg Modellen – VIP
  • Acunova
  • Afbud
  • Akupunktur
  • AKUT-PAKKE
  • Albuesmerter
  • ALKA
  • Alm brand
  • Anbefalinger
  • AP pension
  • Arbejdsmiljø og ergonomi
  • Artikler
  • BeActivated
  • Behandlerne
  • Behandling
  • Behandlingskoncepter
  • Beliggenhed
  • Betaling
  • Blog
  • Blog Aalborg smerte- og sportsklinik
  • Bækkensmerter
  • Christina Dybro Lie
  • Christina Dybro Lie
  • Christoffer Lund
  • Codan
  • Danica
  • Danmark
  • Dansk Sundhedssikring
  • Din skade
  • Direkte adgang !
  • Diverse
  • Erhverv
  • Explain pain
  • Falck
  • Fascia behandling (KMI)
  • Firmaaftale
  • Fod- og ankelsmerter
  • Foredrag og kursus
  • Forside
  • Forside (Enfold)
  • Forsikringer
  • Fysiologisk testning (laktat test)
  • Fysioterapeut i Aalborg
  • Genoptræningsplan (GOP)
  • GF sundhedsforsikring
  • Gjensidige
  • GLAiD hofte/knæ/ryg
  • Graviditet, spædbørn og mor
  • Graviditet, spædbørn og mor
  • Håndled- og fingersmerter
  • Håndværkerkroppen – sundt arbejdsliv
  • High power laser terapi
  • Hjernerystelseklinik
  • Hoftesmerter
  • Hovedpine
  • Hovedpine kampagne
  • Hovedpineklinik
  • Idrætsfysioterapi
  • Idrætsklinik
  • if
  • Info
  • Instrument assisted soft tissue mobilisation (IASTM)
  • Intramuskulær stimulering (IMS)
  • Job
  • kampagne
  • Kinesiotaping
  • Klubaftale
  • Klubaftale
  • Knæsmerter
  • Kontakt
  • Kontaktformular sportsudøvere
  • Kontorergonomi, arbejdsmiljø og sundhed på job
  • Kost og ernæring
  • Kost, ernæring og livsstilssygdomme
  • Krop og kontor – sundt arbejdsliv
  • Kundetilfredshed
  • Kæbeledsklinik
  • Kæbeledssmerter
  • Lactattest
  • LB forsikring
  • Lændesmerter
  • Løbestilsanalyse
  • Manipulation
  • Medicinsk akupunktur
  • Mindfullness og stress
  • Mindfullness og stress
  • Mindfulness og stress
  • Muscle-energy technique (MET)
  • Muskelsmerter
  • Muskuloskeletal fysioterapi
  • Myofascial release (MFR)
  • Nakkesmerter
  • Neuroklinik
  • Nordic Netcare
  • Om klinikken
  • Online bestilling
  • Osteopati
  • Oversigt kursus og efteruddannelse
  • Patientberetninger
  • Persondatapolitik for patientbehandling ved Aalborg Smerte- og Sportsklinik
  • Personlig træning
  • PFA
  • Prima care
  • Primal reflex release therapy
  • Priser og tilskud
  • Pro Sport klinik
  • RAH
  • Rasmus Sprogøe Dons
  • REDO
  • Rygsmerter
  • Samarbejdspartnere
  • Screening
  • Second opinion forløb
  • Send mail
  • Send sms
  • Skader i bevægeapparatet
  • Skandia
  • Skuldersmerter
  • skævt kranie (plagiocephali)
  • Smerteklinik
  • Smerter
  • Smerter og skader i bevægeapparatet
  • smerteskolen
  • Smertespecialisten
  • Specialiseret fysioterapi
  • Specialkonsulent
  • Specialtilrettet indlægssåler
  • Sportsmassage
  • Sportsmassør og idrætsskadeterapeut
  • Telefontider
  • The Mckenzie Concept
  • The Mulligan Concept
  • Tidsbestilling
  • Tilskud Danmark
  • Tjenestemændenes forsikring
  • TopDanmark
  • Tryg
  • Træning
  • Træning
  • Træning
  • Træningsplatformen
  • Udvidet lænderygundersøgelse
  • Ultralydsscanning
  • Viden om !
  • Vision og mission
  • Whiplash

Categories

  • Arbejdsmiljø, ergonomi og sundhed på job
  • Behandling
  • Diverse
  • Graviditet, spædbørn og mor
  • Hjernerystelse, svimmelhed, whiplash og hovedpine
  • Ikke kategoriseret
  • Kost, ernæring og livsstilssygdomme
  • Mindfullness og stress
  • News
  • Personal
  • Smerter og skader i bevægeapparatet
  • Træning
  • Uncategorized
  • whiplash og hovedpine

Arkiv

  • juni 2026
  • november 2025
  • december 2024
  • august 2024
  • juni 2024
  • maj 2024
  • november 2023
  • marts 2023
  • februar 2023
  • januar 2023
  • marts 2022
  • februar 2022
  • oktober 2021
  • februar 2021
  • oktober 2020
  • august 2020
  • april 2020
  • november 2019
  • september 2019
  • juni 2019
  • december 2018
  • oktober 2018
  • marts 2017
  • januar 2017
  • juli 2016
  • maj 2015
  • februar 2015
  • januar 2015
  • august 2014
  • maj 2014
  • februar 2014
  • december 2013
  • januar 2013
  • august 2012
  • maj 2012

GDPR

Persondatapolitik for patientbehandling ved Aalborg Smerte- og Sportsklinik

Seneste artikler

  • Hjernerystelse og kost – kan du spise dig rask?
  • Tai Chi til ledsmerter

Kontakt os!

Aalborg Smerte- og Sportsklinik

Gugvej 146B. 1. sal

9210 Aalborg SØ

Tlf: 2195 7888.

Mail: kontakt@smerteogsport.dk

Åbningstider:

Mandag-fredag 08.00-18.00.

Weekend efter aftale.

Scroll to top Scroll to top Scroll to top