Medial tibial stress syndrom (MTSS)

Ætiologi

Når muskel-senevæv belastes gentagne gange indenfor kort tid vil der ske en relativ nedbrydning af vævet, hvilket stimulerer proteinsyntesen mhp. genopbygning af væv. Såfremt at restitutionstiden ikke er sufficient vil der ske svækkelse af vævet. Over tid vil denne svækkelse af væv resultere i irritative processer med tractions-periostitis som følge.

Fase (1): Let sm. efter endt træning < 2 timer.

Fase (2): let sm. ved start af træning, der forsvinder efter ca. 15 min opvarming

Fase (3): let smerte ved start af træning, der forsvinder efter ca. 15 min opvarmning, men kommer igen til slut i træningspas og varer ved > 2 timer (typisk til næste morgen)

Fase (4): Smerter i dagligdagsaktiviteter og vanskeligt ved at gennemføre træning pga. sm. (aflaster skadede område – trækker på benet).

Prædisposition

Idrætsudøvere i sportsgrene, der involverer løb, spring eller andre former for vægtbærende aktivitet karakteriseret ved gentagne belastninger af underekstremiteten. Tidligere forekomst af MTSS, tidligere forekomst af stressfraktur, proneret fodtype, kvinde, øget bevægelighed af bagfoden, øget tryk under medialsiden af foden (øget vandring af svang ved vægtbæring), dårlig kondition og rygning.

Diagnostik

Historien vil ofte ligne stressfraktur, da lokaliseringen ofte vil være identisk. Stressfrakturen vil dog typisk have et meget lokalt ømt sted på knoglen, mens der for MTSS typisk vil være større område med ømhed på medialsiden af tibia sv.t. til tibialis post insertio. Typisk er der lindring af sm. ved ikke vægtbærende aktiviteter og kun sjældent hvilesmerter.

Behandling

Rehabiliteringen kan indeles i to – 1) Relativ aflastning af skadede væv indtil symptomfrihed. 2) progredieret genoptræning af området.

Fase 1): Vævsterapi med NSAID-creme, UL, laser, aflastende tape, korrigerende indlæg, PRP.

Fase 2): Vigtigt at undersøge for vedl. faktorer og rydde op i disse – f.eks. indlæg til kontrol af mediale svangbue og bagfod, træning af tib post. og peroneus for at ”locking mechanism” kan forekomme.

Forebyggelse

– Indlægssåler.

– Øget opmærksomhed på symptomer og tidlig indsats fra træner og sundhedsproff. omkring idrætsudøveren.

Screening

Ingen kendt.

Kronisk anstrengelsesudløst compartmentsymdrom

Ætiologi

Defineres som sekundær reversibel iskæmi sql. en non-komplient osso-fascialt kompartment, der ikke responderer sufficient på udvidelse af muskelvolumen under aktivitet. Tilstanden er relativ hyppig – 27 % af underbenssmerter. Oftest ses tilstanden ved løbere og opdeles typisk anterior loge (tib. ant) og dybe post loge (tib. post og flex digitorum/flex hallucis).

Prædisposition

Brug af anabole sterioider, brug af kreatin (øget intramuskulære volumen pga. binding af vand), hyppige belastninger med ecc. arbejde, brug af simvastatin (cholesterol reducerende),

Diagnostik

Ingen kliniske test. Invasiv trykmåling i muskelloge er gold standard. Vigtigt at udrede for differentialdiagnoser, da der ofte er comorbiditet med MTSS eller stressfraktur. Typisk vil pt med compartment beskrive en trykkende smerte sv.t. afficerede compartment, der næsten altid opstår ved samme intensitet og forsvinder ikke ved fortsat aktivitet (som er tilfældet ved MTSS). Der er typisk betydelig smertelindring ved kort tid (min.) hvile, men sjældent fuldstændig lindring.

Ofte er der betydelig stramhed af hele den dybe post loge (ved post compartment) ved palaption og der er samtidig tension af overliggende fascia og muskel.

Ved anterior compartment er der ofte sensibilitetsudfald svarende til n. peroneus profundus og karakteristiske strammende fornemmelse ved muskelaktivitet.

Behandling

Kirurgi med spaltning af loge eller reducering af træningsmængde.

MFR og bløddelsarbejde for at løsne posterior loge (ved post compartment). Ved ant. compartment er der ligeledes som relevant med lokal vævsterapi som ved post., men også at løsne posterior væv, da dette er antagonistisk ift. tib ant.

Forebyggelse

Ingen

Screening

Ingen