Home » Patientberetninger

Patientberetninger

Patienternes beskrivelse af behandling ved Michael Møller Nielsen.

Nedenstående kan læse hvordan patienternes oplevelse af at få behandling af Michael Møller Nielsen har været.

Ønsker du selv at skrive anbefaling af Michael, så kan du benytte nedenstående skabelon. 

Alle personfølsomme data vil blive anonymiseret.

 

Beskrivelse:

Gerne kort beskrivelse af HVORFOR du søgte behandling:

for eksempel “smerter i lænden og ned i benet ved gang” eller “hovedpine og svimmelhed gennem flere år”.

Supplere gerne med SUBJEKTIVE OPLEVELSER af hvad du oplevede som det mest betydningsfulde for din situation og hvordan det har påvirket din dagligdag.

Du er også velkommen til at give Michael Møller Nielsen en anbefaling på Facebook side: Aalborg smerte- og sportsklinik.

På min Youtube side kan du se demonstrationer af forskellige øvelser og vejledninger.

Tak

Michael.

 

 

 

Ryg – skulder – knæ

Fantastisk behandling. 

Jeg kom til Michael grundet problemer i skulder, ryg og knæ. Han lyttede til det jeg fortalte, og var grundig i sin undersøgelse af mine problemer. Jeg fik efterfølgende lavet et træningsprogram specielt til mine behov. Han viste mig, hvordan jeg skulle udføre hver øvelse, og hvad den var god for. Jeg kan tydeligt mærke forskel på, når jeg træner regelmæssigt med dette program, og når jeg ind imellem kommer ud af den gode rytme. Jeg vil helt sikkert anbefale Michael, hvis man ønsker et godt behandlingsforløb

 

Brud i foden ?

Efter at have ventet i 10 uger på at kunne løbe igen efter et træthedsbrud i foden havde jeg glædet mig til at komme i gang med at løbe igen.
Desværre udeblev glæden, da jeg ikke som ventet kunne genoptage løbetræningen. Havde smerter i forfoden mellem knoglerne og kunne knapt løbe 1000 m.

Jeg var heldig at få tid ved Michael og blev grundigt tjekket efter og fandt ud af at problemet stammede fra ryggen.

Jeg fik i alt 6 behandlinger over 2 måneder og fik korrigeret problemet i ryggen og udover dette nogle ekstra øvelser, så jeg nu er endnu mere “fit for fight” og klar til at løbe igen.

Tak for god behandling og hold op hvor er det dejligt at kunne løbe igen. Hård genoptræning venter en gammel krop men fantastisk at gøre hvad jeg vil.

Torben

 

Discus prolaps

Jeg blev opereret for discusprolaps i 2002 og modtog derefter almindelig genoptræning. Jeg havde i efterperioden fornuftig funktion og kun smerter når jeg belastede ryggen for meget. I 2011 får jeg så ny prolaps og bliver opereret igen. Denne gang vælger kirurgen samtidigt at stivgøre mine to nederste lændehvirvler. Jeg forsøger med genoptræning som tidligere, men har fortsat samme smerter og kan næsten ikke bruge ryggen. Tager dagligt kraftig medicin for at kunne fungere.
Jeg har forsøgt alle former for behandling såsom kiropraktik, osteopati, akupunktur og fysioterapi.

Jeg hører om Michael fra en af min kones venninder, der også har haft problemer med ryggen gennem længere tid. Hun fortalte at Michael i løbet af få behandlinger havde kureret hendes ryg.
Jeg opsøgte Michael for at få en vurdering af om der var noget man kunne gøre ved min gamle og slidte ryg. Vi brugte første konsultation på at snakke om forløbet, undersøgelse og forklaring af problemet. 2 dage senere havde vi aftale igen. I løbet af ½ time havde Michael fået min ryg til at bevæge sig igen. Jeg kunne tage strømper på og nå gulvet med hænderne, hvilket jeg ikke har kunnet gøre siden operationen. Efter 3. behandlinger var jeg fuldstændig smertefri og kunne bevæge mig i alle retninger uden smerte.
Jeg skylder en stor tak til Michael for at have hjulpet mig. Jeg glæder mig hver dag over at igen kunne bruge min ryg uden at skulle bekymre mig og at jeg ikke har brug for stærk medicin for at komme igennem dage.
Jeg kan på det varmeste anbefale at opsøge Michael. Han er uden sammenligning den dygtigste behandler jeg har mødt gennem mine forløb med rygsmerter.
Tak
Jørgen.

 

Jeg undgik operation af begge hofteled

Jeg er 15 år og har dyrket elite karate i lang tid. For snart 2 år siden fik jeg gradvist tiltagende smerter i begge mine hofteled, hvilket til sidst gjorde at jeg måtte stoppe med karate. Jeg blev af min læge sendt til ortopædkirurgisk afdeling, hvor de scannede mine hofteled og fandt ud af at jeg havde nogle fortykninger på mine hofteknogler. Lægerne sagde at eneste løsning var at mejsle noget af knoglerne for at lave mere plads i hofte og at jeg formentligt aldrig kom til at dyrke karate igen.
Jeg var mega ked af det bagefter og viste ikke hvad jeg skulle gøre.
Heldigvis havde en af min træners venner været nede ved Michael pga. en langvarig rygskade som Michael fik væk ved kun en behandling.
Jeg fik en tid ved Michael sammen med min far, der fortalte omkring beskeden fra lægerne og at de gerne vil have min vurdering først.
Michael undersøgte min ryg, lænd og hofter meget grundigt og konkludere at det måske var ryggen den var galt med og ikke hofterne. Jeg var lidt skeptisk eftersom at jeg ikke havde ondt i ryggen, bortset fra når Michael trykkede på nogle bestemte steder.
Michael forsøgte med behandling af ryggen og umiddelbart efter var mine hoftesmerter mindre. Over 5 behandlinger havde jeg nu ikke smerter når jeg gik i almindelig tempo. Michael igangsætte genoptræning og fortsatte med behandling. Efter 2 mdr. kan jeg nu løbe og er igang med styrketræning og lidt karatetræning. Jeg har ingen smerter ved træning, men er blevet noget svagere og stiv i kroppen.

Jeg er mega glad for at jeg ikke lod mig operere og at jeg kom ned til Michael.

 

Hej Michael!

Først og fremmest tak for god behandling. Siden, at du kiggede på mine skavanker, har jeg mærket rigtig meget fremgang og det er jeg enormt glad for!

Jeg lovede, at jeg ville skrive til dig med en kort status over min fysiske situation. Jeg laver stadig mine mobiliseringer af hofteleddet, der strækker på hasemusklen, og det lader til virke. Jeg  er begyndt at løbe og forsøger gradvist at bygge op i forhold til distance og belastning. Lige nu løber jeg 5 km på små 25 minutter og jeg mærker ingen smerter. Det er selvfølgelig positivt, men der er endnu plads til forbedring og fortsætter nu mod mit næste mål – et vende tilbage til fodbold.

Du skal have en stor tak for at du fandt tid til at lave en “second opinion” af min skadessituation og at jeg efter 2 års pause med smerter og skuffelser i forbindelse med behandling  nu er tilbage på rette spor.

Andreas.

 

 

Indlæg til fodboldstøvler og optimering af fodboldtræningen

Først vil jeg gerne sige tak for en rigtig god oplevelse ved konsultationen.

Rigtig god, grundig og topproffesionel undersøgelse analyse og afdækning af Christians problem og behov.

Dejligt at få en grundig forklaring som forældre, og super at få øvelser med hjem også så Christian selv kan arbejde med at blive stærkere.

Det gjorde heller ikke Christians tillid og tiltro til din plan/indlæg/øvelser mindre at du lige kunne tage en fodboldsnak med ham 😊

I det hele taget fik vi bare så meget mere end forventet ud af den konsultation!

Og hvordan går det så?

Jo det er gået rigtig godt, indlæg i de alm støvler vænnede han sig hurtig til. 

Fodboldstøvleindlæggene skulle han lige vænne sig til, men han har næsten ikke ondt i fødderne mere. Han laver flittigt øvelserne. Vi synes stadig han løber lidt “tungt” og let kluntet men bedre end før.

Så det var rigtig godt vi fandt ud til dig, tusind tak for din hjælp!

Tak

Christian

 

Super kompetent behandling

Jeg har haft smerter i kæben gennem snart 7½ år og har nok spenderet mere end 10.000 kr. på diverse behandlinger. Jeg har forsøgt med kiropraktik, akupunktur craniosacral terapi, zoneterapi, laserbehandling, hypnose og “kloge mænd/koner”, men intet har effektivt kunne afhjælpe mine symptomer.

Jeg fik anbefalet at komme ned til Michael af en veninde, der har problemer med lænden. Hun fortalte at hun efter 3 gange var fuldstændig smertefri og havde det generelt bedre i lænden og hele kroppen end hun havde haft i mange år.

Fra første konsultation kunne jeg fornemme den passion Michael ligger i sit arbejde. Han var utrolig grundig i sine undersøgelser og brugte lang tid på at lytte til min historie for at få alle detaljerne med. Første gang brugte vi kun på samtale og undersøglse, men det var faktisk rart at for første gang i 7½ år at få en forklaring på hvorfor jeg havde ondt. 2 dage efter havde jeg anden tid og der fik Michael sat gang i tingene. Efter blot 5-10 min med behandling til ryg, nakke og kæbe havde jeg næsten ingen symptomer og fuld bevægelse. Jeg fik instruktion i hjemmeøvelser og ellers blot at jeg skulle bruge min nakke og kæbe som om at den intet fejlede, hvilket er svært efter 7½ år med smerter. Jeg så Michael igen ca. 1 uge efter og havde kun lidt tilbagefald. Michael gentog behandlingen med samme super resultat.
Vi brugte i alt 7 behandlinger over 6 uger og jeg har nu været symptomfri i over 2 mdr. Jeg er enormt taknemlig for at Michael har kunne hjælpe mig. Jeg kan spise, snakke og børste tænder uden at have jagende smerter.
Jeg vil anbefale Michael til alle – aldrig før har jeg mødt en behandler der er så passioneret, kompetent og et behageligt menneske.
Tak Michael for alt du har gjort.

Ingelise.

 

Hoftesmerter
Jeg er blevet behandlet af Michael henover 7-8 mdr. med en besværlig lænd/hofte problematik. Jeg har tidligere gået ved mange andre fysioterapeuter, men aldrig ved en, med så stort overblik over hvordan kroppens led/muskler/nerver sammenspiller på positiv og negativ vis. Det har selvfølgeligt resulteret i en behandling der fik problematikken til at forsvinde langsomt, men sikkert og ud kommer man på den anden side, stærkere, mere vidende ift. hvordan man kan undgå lign. problem i fremtiden! Stærkeste anbefalinger.
Kristian

 

Skuldersmerter
For mere end fem år siden brækkede jeg højre skulder og har været igennem to operationer. Har i årene haft mange smerter og nedsat bevægelighed. Jeg blev tilbudt en kunstig skulderskål, dette sagde jeg heldigvis nej tak til.
Ved et tilfælde fik jeg kendskab til Michael og efter 7 behandlinger har jeg stort set ingen smerter og bevægeligheden er blevet meget bedre.
Tak Michael, du er virkelig dygtig og den gejst du udviser og dit altid gode humør er en fornøjelse.
De bedste anbefalinger herfra.
Jytte

 

Skinnebensbetændelse
De bedste og varmeste anbefalinger til Michael. Jeg har døjet med skinnebensbetændelse i lang tid, og havde utrolig svært ved at komme mig over skaden trods mange måneder med ro og stille genoptræning, samt besøg ved anden fysioterapeut. Besøgte Michael i fredags hvor vi gennemgik hele mit trænings- og genoptræningsforløb. Selvom Michael havde en formodning om hvad det kunne være, gik han systematisk til værks, og jeg blev undersøgt fra top til tå. Dagen efter løb jeg min første tur uden at have ondt i 6 måneder, – og jeg har ikke haft ondt siden (trods adskillige løbeturen)! Tak for hjælpen! – jeg går nu en god løbesommer i møde.
Nina

 

Bækkensmerter
Jeg takker også at blive behandlet af supper dygtig person” Michael “jeg har ikke i 15 år haft så meget bevæglighed hofte / bækken der der giver så meget livskvalitet tak
Og den dygtighed med løsning af kroppen skavanker ——- her i dag nakke / m.m. Stor tak kan mærke det virker og en god begyndelse
Jette.

 

Hoftesmerter

Er 23 år og har haft problemer med begge hofteled gennem 5 år i forbindelse med fodbold og kampsport. Har modtaget behandling for lyskensmerter i begge sider ved flere fysioterapeuter og en periode med kiropraktik uden af have oplevet lindring. Slutteligt blev jeg af min læge henvist ti ortopædisk afdeling i Aalborg, hvor jeg fik at vide at den eneste løsning for mig var at få opereret begge hofter. Jeg valgte at tage en tænkepause og blev af en af min forældres venner anbefalet at besøge Michael for en second opinion. Hurtigt fil Michael afklaret at problemet stammede fra ryggen og at mine hofteled ikke fejlede noget. Over 3 mdr. med behandling og træning kan jeg nu spille fodbold og dyrke kampsport. Har kun få gener, som jeg selv kan holde nede med de træningsøvelser jeg har fået af Michael. Stor tak til Michael for at få mig tilbage på sporet og for at jeg undgik operation.

Simon

 

 

Rygsmerter
Michael er en rigtig dygtigt fysioterapeut. Han har hjulpet mig med svære lændesmerter gennem 1½ år. Har forsøgt andre fysioterapeuter, kiropraktorer mv. unden at kunne finde lindring. Fra første konsultation kunne jeg mærke bedring og hurtigt genvandt jeg evnen til at passe mit arbejde igen. Tak Michael for at du fik mig tilbage på job igen.
Rasmus

 

Knæsmerter ?

Min datter blev sendt fra lægen med besked om at hun havde et springerknæ og at dette skulle genoptrænes.

Vi fik en tid ved Michael der yderst grundigt undersøgte såvel fod, knæ, hofte og lænd.
Det viste sig at problemet havde sin oprindelse fra lænden og at knæsmerterne hurtigt kunne lindres. Allerede efter første behandling kunne min datter mærke bedring. Efterfølgende behandlinger fulgte i samme positive retning og min datter er nu 100 % klar og igang med sport igen.

Alt er nu igen i orden takket være dig. Mange tak for super proff. behandling.

Gita

 

Lændesmerter

Efter en alvorlig lændeskade med 2 knuste led, havde jeg opgivet at komme videre. Efter en tur på 1,5 år igennem “Behandlingssystemet Danmarks” grå marked af tilbud fra fysioterapeuter, kiropraktorer mv., gav jeg til sidst op. Det virkede ikke. En kollega anbefalede mig at besøge Michael, og allerede efter første behandling var der markante forbedringer. Michael er engageret, brænder for sin sag og utrolig kompetent. I modsætning til mange af sine konkurrenter, ser Michael helst at kunderne ikke kommer igen, – for selvom det giver et tab i indtjening, så er problemet korrekt løst og kunden glad. En indstilling mange konkurrenter kunne lære af. Jeg kan kun anbefale Michael. – Professionel, lyttende og kirurgisk præcis i sin behandling. Jeg har ingen aktier i butikken, men manden er bare fantastisk dygtig!”

Thomas

 

 

Specialtilrettet indlægssåler

Jeg har haft den store fornøjelse af at få lavet specialtilrettede indlægssåler af Michael og kan kun tale varmt om hans egenskaber.
Har gennem en længere periode haft smerter i min achillessene forbindelse med løb og sport generelt.
Jeg har nu haft mine indlæg i snart 4 uger og kan ikke mærke noget til min achillessene. Indledningsvis var det en noget anderledes fornemmelse at løbe med sålerne i skoene, men nu har jeg oplevelsen af at min fodafvikling og afsæt er endnu bedre end det nogen sinde har været.
Jeg vil anbefale alle der har problemer med bevægeapparatet at konsultere Michael.
Tak for hjælpen.

Jonas.

 

Lændesmerter

Efter et ½ år med konstante smerter i lænden og udstrålende smerter i begge ben er jeg er efter 3. behandlinger meget positiv og glad for at have været til behandling ved Michael. Jeg har ikke så mange smerter, har kunnet deltage i stavgang, har været i svømmehallen og dertil sover jeg meget bedre.
Tak for behandlingen.
Anitta

 

Specialtilrettet indlægssåler

Jeg fik lavet special tilrettet  indlægssåler til mine løbesko ved Michael Møller og har efterfølgende kunne løbe 3 gange siden og gået en lang tur ca. 4 gange.

Sålerne virker noget rarere at løbe med end mine tidligere såler. De er blødere og virker til at korrigere de rigtige steder.

Der har ikke været noget at mærke i ben, hofter eller andre steder i.f.m. de nye såler.

Jeg kan rigtigt mærke korrektionen, du lavede yderst på højre fod og fornemmer at jeg har mere stabilitet og bedre balance nu.

Alt i alt virker sålerne tilfredsstillende.

Med venlig hilsen

Jannie

 

Bindevævsterapi

Jeg har gennem længere tid fået behandling af Michael for min kroniske bindevævslidelse og kan efter næsten et halvt liv i behandlingssystemet berettet at Michael uden tvivl er den bedste fysioterapeut jeg nogensiden har mødt.

Jeg er taknemlig fordi du gør så meget godt for min krop. Jeg føler at intet problem er for småt ej heller for stort – alt bliver løst med stor faglighed, seriøsitet og indsigt, suppleret med en befriende sans for humor. Desuden oplever jeg det samtidigt afslappende at blive mødt og set som menneske samtidigt med at du afhjælper mig med mine skavanker.

Tak

Jenna.

 

Specialtilrettet indlægssåler.

Jeg fik for ca. en måned siden lavet indlæg til mine sko og vil derfor gerne fortælle om effekten.

Jeg henvendte mig til  Michael for at få lavet indlægssåler, da jeg har læst mig til at dette i nogle tilfælde kan være medvirkende til lænsdesmerter. Ved henvendelsen undersøgte Michael min ryg, bækken og hofte og hele min stilling af ben og fødder. Vi blev enige om at forsøge med sålerne og afvente med yderligere behandling.

De første 14. dage havde jeg ømhed i rygmuskulaturen, men på en anden måde end vanligt. Efter ca. 14 dage har ikke længere ondt og har følelsen af at jeg er blevet “rettet op i kroppen” .

Det går således fint med de nye indlæg og er meget tilfreds med det arbejde Michael har udført.

Venlig hilsen

Amanda.

 

 

Kæbeled

I de sidste 9 år har jeg haft problemer med et delvist fastlåst kæbeled. Behandlingen var adskillige besøg på sygehusets kæbeafd., hvor de prøvede at tvinge leddet op med såkaldte “is-pinde”, samt flere typer af bideskinner – hårde/bløde/refleksfrigørende.

Da jeg for nylig konsulterede Michael, fik jeg en meget grundig undersøgelse af kæbeleddet. Allerede efter 1. (smertefrie) behandling var kæbeleddet blevet mærkant bedre, og efter 2 yderligere behandlinger var problemet løst.

For mig var dette nær et “mirakel” –  fantastisk at kunne åbne munden helt op for første gang i årevis.

Jeg har oplevet Michael som en venlig, sympatisk og humoristisk behandler, med stor ekspertise indenfor sit felt og man kan mærke han “brænder” for sit fag.
Samtidig giver han sig altid tid til at forklare de behandlingsteknikker han bruger – i dette tilfælde “Mulligan”, og det har jeg sat pris på.

Tak og topkarakter fra mig

Kirsten

 

Hej Michael

Tusind tak for dit besøg og fine foredrag på vores Aalborg-kontor i tirsdags.

Det var en stor succes, og alle var vældigt begejstrede for dig og det, du havde at formidle og lære os.

Det skylder jeg at fortælle dig.

MVH

Niras, Aalborg.

 

Hoftesmerter

Jeg er blevet behandlet af Michael henover 7-8 mdr. med en besværlig lænd/hofte problematik. Jeg har tidligere gået ved mange andre fysioterapeuter, men aldrig ved en, med så stort overblik over hvordan kroppens led/muskler/nerver sammenspiller på positiv og negativ vis. Det har selvfølgeligt resulteret i en behandling der fik problematikken til at forsvinde langsomt, men sikkert og ud kommer man på den anden side, stærkere, mere vidende ift. hvordan man kan undgå lign. problem i fremtiden! Stærkeste anbefalinger.

Christian

 

2 smadrede rygled

Michael hjalp mig videre fra en rigtig svær rygskade med 2 ødelagte led.

Typisk ved behandlere er, at hver især påstår at deres egen gren (fysioterapi, kiropraktor mv.) er lige præcis DEN som kan helbrede dine smerter – og jeg gav for en periode helt op på “Behandlingssystemet Danmark” fordi intet virkede.

Michael er fuldstændig åben og har en helhedsforståelse af kroppen der er imponerende. Han hjalp mig til at komme igang igen og videre i min træning ved at se på kroppen som helhed.

Michael er desuden et imponerende og innovativt menneske der besidder en evig iver for at fornye sig og lære nyt.

Jeg kan kun anbefale ham.

Thomas

 

Skide dygtigt fysio… Har hjulpet mig af med en diskusprolaps.

Jes

 

Specialtilrettet indlægssåler

Jeg lovede at fortælle om min oplevelse med den til mig lavede indlægssål. Jeg er så uhyre tilfreds og føler mig så velbehandlet/taget alvorlig.

Efter 19 mdr med smerter er jeg endelig i stand til at gå uden (nævneværdige) gener. Fantastisk! ‘Seriøst, grundigt og dygtigt arbejde. Det gælder både undersøgelse af foden/forarbejdet/ udredningen og tilretningen af sålen.

Jeg fortæller rosende om dig vidt og bredt!

Vh Anne-Jette

 

Tak for et godt og lærerigt foredrag i går.

Du er en dygtig og inspirerende underviser.

Tak

Lægerne Vesterbro

 

Slidgigt og knæledssmerter

Efter de første par uger med superviseret træning til mit “gamle knæ” kan jeg nu mærke at det begynder at virke. Jeg er lige hjemvendt efter 5 km. gåtur i skoven og har det fantastisk i knæet.

Derfor vil jeg gerne sende dig kompliment omkring de øvelser og viden du har givet mig om mit knæ. Jeg har en rigtig god fornemmelse med hensyn til fremtiden og er glad for at  jeg har gjort det rigtige i at tage imod en henvisning fra min egen læge til “genoptræning” af mine gamle knæ i stedet for at få opereret knæet.

Jeg vil anbefale alle med knæsmerter at få en undersøgelse ved Michael Møller Nielsen, da man kan mærke at han er yderst velkvalificeret til at vurdere ens situation og rådgive om fremadrettet håndteringen.

Tak for god behandling, træning og vejledning

Venlig hilsen,

Poul

 

Lændesmerter

Efter endt behandling hos Michael går jeg derfra med nok i bagagen til at turde “stå på egne ben” herfra. Jeg har været meget tilfreds med Michael og hans måde at behandle på. Han er yderst professionel og seriøs krydret med en god portion humor og menneskelighed, der gør det rart at være hans “patient”. Selvom min “problematik” ikke har været ligeså stor som så mange andres, har jeg altid følt, han tog mig meget alvorligt – jeg vil til enhver tid anbefale Michael til andre, der har brug for fysioterapeutisk undersøgelse.

Malene