Home » Arbejdsmiljø, ergonomi og sundhed på job. » Nakkehovedpine (cervicogen hovedpine).

Nakkehovedpine (cervicogen hovedpine).

Please follow and like us:
Facebook
Facebook
LINKEDIN
INSTAGRAM

Cervikogen hovedpine (“nakke-hovedpine”)

Der findes flere typer af hovedpine. To hyppige og kendte hovedpineformer er spændingshovedpine og migræne. Men nyere forskning tyder på at også nakkehovedpine (”cervikogen” hovedpine) er en selvstændig og relativt hyppig type hovedpine. Faktisk har man vist at op mod 15-18 % af alle hovedpinegener er foraget af nakkehovedpine.

Cervikogen hovedpine (“CHP”), dvs. hovedpine med oprindelse fra nakken, omfatter i følge World Cervicogenic Headache Society:

“Refererede smerter, der opleves et hvilket som helst sted i hovedet, og som skyldes påvirkning af smertereceptorer i det muskuloskeletale væv, der innerveres af cervikale nerver”.

Sagt på dansk, er CHP således smerter i hovedet, der opstår fra den øverste del af nakken.

headache

Symptomer:

Cervikogen hovedpine er stadig relativt ukendt i den medicinske verden, hvilket sandsynligvis kan begrundes med vanskeligheder ved at skelne CHP fra spændingshovedpine eller migræne uden aura. Til trods for flere fælles træk mellem disse hovedpineformer, har CHP dog unikke komponenter. Symptomerne ved nakkehovedpine er typisk at smerterne starter i nakken for så at brede sig til hoved og evt. ansigt (omkring panden / øjet). Den er typisk halvsidig, dvs. mærkes i samme side som der er irriterede nakkeled

Symptomer, som opleves ved CHP omfatter bl.a.

  • Ensidig lokalisation uden variation. Smerterne kan trække fremover på hovedet
  • Nedsat bevægeudslag i nakken
  • Smerteprovokation ved bevægelser med nakken eller ved mekanisk tryk
  • Smerter kan trække ud på skulder eller arm
  • Smerter er moderate
  • Evt. kan man i perioder opleve kvalme, opkast, svimmelhed, følsomhed overfor lys/lyd, synkebesvær eller synsforstyrrelser i det ene øje.

 

Er du ofte plaget af hovedpine, er det vigtigt at identificere hvilken type hovedpine du lider af, for hver type kræver forskellig behandling og forebyggelse. Her er en forenklet oversigt over de mest almindelige hovedpineformer og deres karakteristika.

Kendetegn Nakkehovedpine Migræne Spændingshovedpine
Fysisk årsag

 

Irriterede nakkeled giver oplevelsen af hovedpine i form af ”refereret smerte” fra nakken.

 

Irriterede kar og nerver i hjernen.

 

Spændte/ømme muskler i nakke og ansigt, og evt. en hjernemæssig sensitivitet
eller ”trigger”.
Hvor føles

det typisk?

 

Ene side af hovedet fra øvre nakke, hen over hovedet, evt. til øjet. Starter typisk i nakken.

 

Ene side af hovedet, nogle gange til øjet (kan skifte side). Starter typisk i hovedet. Begge sider af hovedet, hen over panden og evt. som ”stramt bånd” om hovedet.

 

Hvordan føles det typisk? Trykkende, evt. skærende/stikkende.

 

Dunkende (pulserende).

 

Trykkende, pressende, ”strammende”.

 

Andre symptomer

 

Nakkebesvær (ømhed, smerter, nedsat bevægelighed)

 

Evt. kvalme og opkast, lys- og lydfølsomhed, evt. aura (fx synsforstyrrelser)  
Hyppighed/

varighed

Varierende

 

Anfaldsvis, 4-72 timer Varierende

 

Forværrer hovedpinen

 

Statiske belastninger eller bevægelser som belaster nakken. Puls-øgende aktiviteter som at gå på trappe eller løbe. Stress, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

 

Lindrer hovedpinen

 

Generel bevægelse (f.eks. gå en tur) og aflastning af nakken. At holde sig i ro under anfald.

 

Mindske stress. Afspænding, massage, udspænding.
Behandlings-

muligheder

 

Manuel behandling af nakken, specifik træning af nakkens stabiliserende muskler, ergonomi, holdningskorrektion, smertehåndtering.

 

(Migræne)medicin. Ved hormon-påvirkelig migræne evt. justering af p-piller. Stress-
og smerte-håndtering etc.
Afspænding, massage, stress- og smerte-håndtering, ergonomi, holdnings-

korrektion mv

 

Prognose for behandling

 

God – kan som regel mindskes meget og nogle gange helt med specifik manuel behandling og øvelser. Der findes ingen helbredende behandling, men gode medicinske muligheder for smertelindring. Kan ofte mindskes i styrke, varighed og hyppighed med ”bredspektret” fysioterapi.

 

 

Årsager:

Generelt er årsagerne til aktivering af smertereceptorerne forbundet med den øvre nakke, og dermed den udløste hovedpine, ukendte. Flere teorier er fremsat, herunder nedsat funktion af musklerne omkring nakken, ledrestrektion i de øverste segmenter i nakkerygsøjlen, mikrotrauma af ledbånd, muskelvæv m.m.

Behandling:

Cervikogen hovedpine kan i langt de fleste tilfælde kureres eller lindres markant ved fysioterapeutisk behandling. Denne består af frigørelse af led med nedsat funktion, bløddelsbehandling af muskler, sener, ledbånd m.m., samt instruktion i specifikke øvelser som patienten selv kan udføre. Typisk ser vi at særligt Mobilisering med bevægelse (The Mulligan Concept) er effektiv til CHP.

Hvad kan du selv gøre:

I den akutte fase kan du køle de ømme områder i nakken ned, med en ispose eller lign. I det lidt længere perspektiv vil øvelser fra din fysioterapeut kunne være med til at holde smerterne nede. Du kan evt. kombinere med smertestillende medicin (paracetamol, NSAID). Er du i tvivl om brugen af smertestillende, så spørg din læge til råds.

Rent biomekanisk ved vi at der i nogle tilfælde er sammenhæng mellem siddestilling og CHP. Derfor kan det være en god ide at at undgå belastende arbejdsstillinger (fx at sidde med hovedet trukket fremad – det belaster nakkeleddene). Får du ondt i nakken og hovedpine når du cykler, så prøv i en periode at justere cykelstyr og saddel, så du sidder mere oprejst.

App og øvelser

Pfizer inc. har udviklet en god hovepine App der kan hjælpe til med diagnosticeringen af HP og samtidig er der indbygget en hovedpinedagbog som kan hjælpe en selv til at monitorere hovedpinen. Dette kan være en stor hjælp for de behandlere som skal hjælpe en med undersøgelse og diagnosticering.

The Mulligan Concept har forskellige øvelser til selvhjælp og behandling af CHP. Kontakt derfor en Certificeret Mulligan Practitioner (CMP) og få vejledning om dette.

Please follow and like us:
Facebook
Facebook
LINKEDIN
INSTAGRAM