Home » Kæbeledssmerter og bruxisme

Kæbeledssmerter og bruxisme

Kæbeledssmerter og bruxisme.

Flere oplever i løbet af deres liv, at have problemer med kæbeleddet. Dette kan give sig til udtryk ved at man ikke kan åbne eller lukke munden helt. Man har fornemmelsen af at bide skævt, det klikker eller smerter når man spiser.

TMJ 1

Smerterne kan være lokaliseret til kæbeleddet som sidder lige under øreflippen og i mange tilfælde vil disse smerter over nogle dage udvikle sig til hovedpine som oftest vil være lokaliseret til tindingen eller ene side af ansigtet.

Ofte præsenter kæbeledssmerter med:

  • smertefulde jag ved tygge på hårde fødevarer som gulerødder og lignende.
  • skurrende lyde fra kæbeleddet.
  • kliklyde ved enten åbne eller lukkebevægelser.
  • nedsat bevægelighed af kæben (nedsat gabeevne).
  • fejlstyring af kæben med deflection til den ene side.
  • hovedpine.
  • tænder skærren.

 

Står kæbeledssmerterne på over længere tid vil nogle opleve tendens til “tænder skærren”, hvilket er et udtryk for reflektorisk overaktivitet i tyggemuskulaturen. Dette kan på langt sigt påvirke såvel tænder og tandkød og deraf potentielt strukturel skade på disse strukturer.

Standardbehandlingen til dette har enten været bideskinne eller kæbe-/tandkirurgi for at rette på skævheden, men ofte vil man opleve at  denne behandlingsform i mange tilfælde vil være overflødig, såfremt man via behandling med Mulligan Konceptet (et verdensanerkendt behandlingskoncept) får korrigeret kæbeleddets bevægelser.

 

TMJ kæbe

 

Den fysioterapeutiske specialbehandling af kæbeleddet er baseret på Mulligan Konceptet, der har som grundtese af der ved alle kroppens led kan opstå mindre positionsfejl mellem de knogler der danner leddet. På grund af denne positionsfejl vil nervesystemet reagere med reflektorisk kompensatorisk muskulær tension, hvilket initialt har haft til formål at beskytte leddet, men over tid vil spændingen hæmme funktionen af leddet og bevirke smerte.

Fysioterapeut Michael Møller Nielsen har som en af de eneste i vest Danmark været på specialkursus i kæbeledsproblemer ved den verdensanerkendte australske fysioterapeut Mark Oliver, der på baggrund af Mulligan Konceptet, har udviklet behandlingsteknikker til alle former for kæbeledsproblemer. Desuden har nævnte behandler modtaget specifik uddannelse i udredning og diagnosticering af smerter fra intra-orale lidelser ved klinikleder, tandlæge, phd. Bo Bentzen.

Michael Møller Nielsen afholder kurser for såvel tandlæger og fysioterapeuter omkring undersøgelse, diagnostik og behandling af smerter fra kæbeleddet.

Klinikken har et aktivt samarbejde med Aalborg kommunes skoletandplejere, Regionen Nords tandlægeklinikker, samt Aalborg Sygehus kæbekirurgisk afdeling.

Det kendetegnende ved disse behandlingsteknikker er, at de skal være smertefrie og genskabe fuld normal bevægelse med det samme.

Aalborg smerte- og sportsklinik har som den eneste udviklingsklinik i Danmark i “The Mulligan concept” stor erfaring med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter med kæbeledsskader.

Klinikken søger altid at have et aktivt samarbejde med alle relevante aktører indenfor sundhedssystemet. 

 

TMJ 2

Optimalt bør et team omkring en patient med kæbeledssmerter bestå af tandlæge, tandteknikker, praktiserende læge, kæbekirurger og fysioterapeut med specialviden indenfor kæbeledsproblemer.

Indenfor alle andre skader af bevægeapparatet er der et veletableret samarbejde mellem læge og fysioterapeut, men desværre opleves ofte at der ved kæbeledsproblemer ikke er etableret tilstrækkelig dialog mellem de forskellige aktører.

Dette bevirker at patienter med kæbeledsproblemer ofte modtager en suboptimal og nogle gange forkert behandling.

 

Optimale behandlingsforløb

Vores erfaring er at der er mange patienter der har smerter eller nedsat bevægelighed i TMJ, men også at der ikke er klart definerede handlingsplaner for, hvilke faggrupper der kan varetage behandlingen af TMJ relaterede problemer med det resultat at patienterne modtager suboptimal behandling.

 

Vi kan tilbyde kompetent undersøgelse og diagnostik af patienter for blandt alle kæbeledsrelateret prolemstillinger såsom smerter ved åbne/lukke kæben, deviation af underkæbe, klik-lyde fra kæbeleddet eller generel nedsat bevægelse evt. forsaget af artrose.

 

Vi kan ligeledes afhjælpe smerter eller bevægeproblemer efter længerevarende tandarbejde (på grund af fastholdt position) kan ligeledes afhjælpes med opfølgende konsultation ved fysioterapeut. Gerne 2-3 dage efter tand arbejde eller når tandlæge vurderer det klinisk forsvarligt.

 

Det er vores erfaring af mange patienter med TMJ-relaterede lidelser samtidig har hovedpine problemer, hvilket vi har stor erfaring og gode resultater med at behandle. Desuden har vi den oplevelse at patienter der ”skærrer tænder” i nogle tilfælde kan være forsaget af enten en positionsfejl af nakkens led eller internt i kæbeleddet og deraf hyperexatabilitet af trigeminussystemet.

 

TMJ 3