Home » Idrætsskadeterapeuten

Idrætsskadeterapeuten

Idrætsskadeterapeuten

Kasper Bøgelund, RAB  lægeeksamineret sportsmassør og idrætsskadeterapeut. 

 

Kasper er lægeeksamineret sportsmassør og  idrætsskadeterapeut. Kasper er desuden i gang med efteruddannelse som sundhedscoach og kurser indenfor bindevævsbehandling, akupunktur og laserterapi.

Kasper kommer fra en imponerende karriere som fodboldspiller, hvor han har deltaget til VM 2002, EM 2004. Kasper Bøgelund har spillet i udlandet for Borussia Mönchengladbach og PSV Eindhoven, hvor han var med til at vinde mesterskabet. For AAB nåede han 99 kampe og var en af de bærende kræfter i Champions League eventyret, hvor AAB spillede mod bl.a. Manchester United, Celtic og Villareal. I samme  periode var Kasper og AAB i Euro League hvor man besejrede Deporportive La Coruna og spillede helt lige om med Manchester City.

 

 

 

I 2012 valgte Kasper at indstille karrieren grundet længere periode med skader og for at begynde en ny karriere som idrætsskadeterapeut. Uden tvivl har Kasper derfor en stor indsigt i livet som sportsmand og de fysiske belastninger det kræver.  Kasper kan derfor supplere sin faglige viden omkring kroppen med sine personlige erfaringer som professionel fodboldspiller gennem mange år. 

 

 

 

 

Kasper er desuden tilknyttet AAB Superliga som behandler og ser derfor mange forskellige skadestyper dagligt har derfor stor indsigt i de belastninger kroppen påvirkes ved i forbindelse med elitesport.

 

En del AAB Superliga behandlerteam

 

Som behandler

I forbindelse med behandling er det altid en prioritet at alle føler sig velkommen og får en god oplevelse ved behandling. Dette søger jeg at opnå ved at møde folk på en afslappet facon uanset ens baggrund. Jeg vant til at arbejde med personer i en professionel og elitær ramme, men nyder også at møde helt “almindelige” mennesker og afhjælpe deres problemer. Jeg er tilknyttet en del virksomheder i Aalborg, hvor jeg bruger mine evner som massør til at afhjælpe folks spændinger. Godt humør har altid været en fast bestanddel af mit virke som fodboldspiller og det søger jeg at tage med på arbejde, da det er min erfaring, at uanset årsagen til skaden, så hjælper det altid at have et godt humør og en positiv tilgang til problemet.

Som behandler har jeg ligeså høje ambitioner som på fodboldbanen og stiller derfor store krav til den behandler jeg tilbyder. Jeg søger altid at levere det optimale til alle patienter og er derfor kontinuerligt igang med efteruddannelse. Nuværende er jeg igang med at efteruddanne mig indenfor bindevævsterapi, akupunktur og high power laserterapi. 

Jeg søger altid at have et konstruktivt samarbejde med andre behandlere såsom fysioterapeuter, kiropraktorer og læger.

 

Mennesket

Jeg er født og opvokset i Odense og  har været så heldig at kunne leve af min største interesse – fodbold. Som ungdomspiller blev jeg udtaget til  U19/U21-landsholdet og senere som A-landsholdsspiller i perioden 2002-2008, hvor jeg var så heldig at blive udtaget til VM i Sydkorea. Jeg har spillet professionel fodbold siden 1998 i henholdsvis PSV, Borussia Mönchengladbach og senest AAB indtil 2012, hvor en længere periode med skader gjorde at jeg måtte indstille karrieren. I perioden efter valgte jeg at fortsætte min tilknytning til sporten og AAB og uddannede mig derfor til sportsmassør og idrætsskadeterapeut. 

Jeg bor i Aalborg sammen med min hustru og 3 børn. Når jeg ikke er familiefar eller på arbejde, så fungerer jeg som frivillig fodboldtræner for ungdomshold i Aalborg KFUM. Personligt nyder jeg at holde mig i form ved at spille motionsfodbold og løbeture i skoven. 

Som familie nyder vi at rejse og opleve verden.

 

 

Har du brug for kompetent ”hands on” behandling af muskelskade, ømme eller overspændte muskler efter en hård træning, så kontakt klinikken for at høre om jeg kan hjælpe dig!

 

Kontakt for at booke tid ved Kasper på www.smerteogsport.dk/online-bestilling eller sms 2195 7888.