Home » Arbejdsmiljø, ergonomi og sundhed på job. » Ergonomi i tandlægeklinikken

Ergonomi i tandlægeklinikken

Please follow and like us:
Facebook
Facebook
LINKEDIN
INSTAGRAM

Tandlæge – pas på dig selv !

 

Alt for mange tandlæger kæmper med smerter på grund af deres arbejde, men sådan behøver det nødvendigvis ikke at være.

Ved at ændre lidt på rutinerne i dagligdagen, bruge klinikudstyret mere varieret og lave forebyggende træningsøvelser, så er det muligt at undgå gener fra bevægeapparatet.

Arbejdet på en klinik er tilrettelagt med patienten i fokus. Det er i sig selv naturligt, men det betyder, at tandlæger, klinikassistenter og tandplejere ofte glemmer hensynet til sig selv i arbejdet.

Arbejdspladsen er ofte indrettet, så arbejdet udføres siddende i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
med foroverbøjet, drejet ryg og nakke og løftede skuldre og arme. Hertil kommer, at der arbejdes
statisk, hvad der kan være lige så belastende for musklerne som fysisk hårdt arbejde.

Med andre ord er der tale om ensidigt belastende arbejde (EGA).

tandlæge 3

Der findes flere begrundelser for de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger:

  • arbejdspladsens indretning
  • udstyrets udformning og placering
  • patientens placering
  • hvordan samarbejdet er aftalt eller ikke aftalt
  • vaner, traditioner mv.

Statisk vs dynamisk muskelarbejde

STATISK MUSKELARBEJDE

Når en muskel arbejder statisk, er den i en konstant spændingstilstand. Det betyder, at den ikke

får tilført den ilt og de næringsstoffer med blodet, som den har brug for. Ligesom affaldsstoffer ikke kan blive transporteret væk fra musklen. Selv ved kortere tids statisk muskelarbejde kan
der opstå træthed, ømhed, smerter, hævelse og stivhed i muskler, sener og led. Symptomerne
forsvinder dog, når belastningen ophører. Ved længere tids statisk arbejde kan der opstå
deciderede skader på muskler, sener og led. Det kan være skader som tennisalbue, seneskedehindebetændelse, muskelømhed mv. Selvom smerterne forsvinder, når belastningen ophører, er der øget risiko for, at de vender tilbage ved fornyet belastning.
Grunde til at der forekommer statiske belastninger er:

  • At skulderbæltet skal fikseres, når man udfører præcisionsarbejde. Evt. med løftede arme.
  • At en foroverbøjning af nakken er nødvendig for at få en passende synsafstand til arbejdsfeltet
  • At en fiksering af hovedet er nødvendig for at kunne udføre et synskrævende arbejde.

DYNAMISK MUSKELARBEJDE

Ved dynamisk muskelarbejde derimod foregår der en vekselvirkning mellem spænding og afspænding af musklen. Det betyder, at musklen får tilført både ilt og næringsstoffer til arbejdet, og at affaldsstofferne bliver ført væk. Dynamisk arbejde forekommer, når man i løbet af arbejdstiden skifter mellem forskellige arbejdsfunktioner, eller når man inden for samme arbejdsfunktion veksler mellem forskellige arbejdsstillinger.

Bevægeapparatbesvær

Belastning af ryg, nakke, skuldre, arme og hænder forekommer også ofte i forbindelse med arbejdet i tandplejen:

  • Ryggen belastes ved arbejdsstillinger, hvor den fx foroverbøjes, vrides og/eller sidebøjes.
    Man øger belastningen, hvis man holder arbejdsstillingerne i længere tid af gangen eller
    gentager bevægelsen ofte. Man øger den ligeledes, hvis man samtidig løfter en byrde
    eller løfter armene ud fra kroppen.
  • Nakke og skuldre belastes meget i arbejdsstillinger, hvor man løfter armene frem og/eller op
    og holder hovedet i en fastlåst position. Eller hvis arbejdet stiller høje krav til syn og præcision.
  • Arme og hænder belastes væsentligt af hyppigt gentagne bevægelser, hvor man samtidig
    bruger forholdsvis stor kraft i forhold til størrelsen af de involverede muskler, og hvor man
    arbejder med hånd- og albueled i en yderstilling. Det ses fx ved fx ved tandudtrækning og manuel depuration.

Den siddende arbejdsstilling

Når der arbejdes i den siddende stilling, kan der være begrænset plads til medarbejdernes ben
under behandlingsstolen. Ofte bliver klinikassistenten, tandplejeren eller tandlægen derfor nødt til at dreje benene væk, samtidig med at de sidder med front mod patienten. Det betyder, at de arbejder med vrid i ryggen. For at skabe mere plads bør behandlingsstolen og operatørstolene køres højere op.

En højere placering af operatørstolen kræver, at der er mulighed for at vippe stolesædet, eller at sædet har saddelform.

tandlæge 2

Stående arbejdsstilling

Ved at ændre arbejdsstilling fra siddende til stående sker der ofte det ergonomisk set hensigtsmæssige, at lændesvajet bevares, at der er mindre vrid i rygsøjlen, at man kan komme tættere på patienten,  at overkroppen rettes væsentligt, at man har bedre overblik over arbejdet. armene sænkes og andre muskelgrupper bliver aktive.

Derfor anbefales det at veksle mellem siddende og stående stilling i løbet af arbejdstiden. Den stående stilling egner sig specielt til kraftbetonet enearbejde som fx en tandudtrækning, mens den siddende stilling er bedre til mere præcisionskrævende arbejde.

Man kan for eksempel forsøge med at lave alle de indledende undersøgelser af tænder, tandkød og slimhinder stående for derefter siddende foretage f.eks. tandrensning.

Den stående stilling kan i nogen grad efterlignes ved at vælge en stå-støtte-stol, der kan køres så
højt op, at medarbejderen kun skal bøje let i knæene for at sidde.

Det er ikke nok at se isoleret på selve siddestillingen. Det er vigtigt også at vurdere, hvilke øvrige forhold der medfører uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Det kan dreje sig om rutiner, patientens placering, hvordan samarbejdet er aftalt mv.

tandlæge 1

Patientens placering

I mange tilfælde ses at patienterne lejres for skråtsiddende, hvilket kan resultere i nogle større udfordringer for tandlæge og tandassistent. I mange tilfælde vil tandlægen hænge til højre i kroppen, rotere mod venstre i kroppen og flektere nakken samt dreje til venstre for at orientere sig mod patientens ansigt. Dette skaber stor belastning af kroppen og kan over længere tid bevirke smerter fra bevægeapparatet.

Samtidigt vil denne position bevirke at T-assistenten falder til venstre i kroppen og rotere til højre på samme måde som ovenstående, blot modsat. Det vil også være vanskeligt at have fodpedlen under behandlingslejet, hvilket ofte resulterer i at pedal flyttes ud til siden, med det resultat at T-lægen vrider underkroppen til højre og dermed endnu større belastning af kroppen.

Patientens nakke er i denne position også i en uhensigtsmæssig position, der gør at pt ikke kan gabe helt op.

Ved at ligge patienten mere ned  og hæve lejet længere op vil der blive mere plads under lejet til benene og fodpedalen. Hverken T-læge eller T-assistent bliver nød til at hænge til siden for at orientere sig. Patientens hoved lejres i let bagoverbøjning og støtte under nakkesvajet, hvilket er mere comfortabel for pt og samtidig sikrer lettere adgang til operatørne.

Man kan med fordel under operationerne lade pt om at være aktiv medhjælpende ved at f.eks. bede pt om at dreje hovedet til højre når der skal arbejdes i overmundens højre side.

Nakkestøtte og hovedgærde kan bøjes mere bagover ved arbejde i overmunden og drejes mere nedad ved arbejde i undermunden.

Apparatur og instrumentering

Alle instrumenter og udstyr skal til passes individuelt, da henholdsvis mænd. kvinder har forskellige håndstørrelser. Desuden skal alle instrumenter være udformet efter vægtoptimeringsprincippet, så de vejer så lidt som muligt.

Næsten al behandling i overkæben kan nu udføres ved at se i spejlet, idet luftstrålen blæser spejlet klart, uden at klinikassisten skal gøre det, derved undgås den meget skadelige skrå bøjning af nakken. En endnu bedre måde er et intraoralt kamera med luftpåblæsning, som spejlvender billedet, så man kan se operationen på en skærm lige foran sig.

På operatørstolen eller på behandlingslejet kan man med fordel få påmonteret svingarme der kan tages i brug når man ønsker at understøtte sin arm. Dette er erfaringsmæssigt ikke standardudstyr, men kan udarbejdes efter individuelle specifikationer.

Nedenstående viser forskellige videofilm der kan bruges som inspiration:

Placering af patienten på behandlingslejet:

Nakkestøtte:

Stolvalg

Siddehøjde:

Fodpedalen:

Bakke:

Centrering:

Variation af arbejdsstilling:

Arbejde i teams (4 hændig arbejde):

Brug af fingre og håndled:

 

 
Please follow and like us:
Facebook
Facebook
LINKEDIN
INSTAGRAM